Om jysk vindenergi


Personerne bag Jysk Vindenergi er Jens Vagnsø og Casper K. Mikkelsen. Vores forretningsområde er koncentreret omkring udvikling og idriftsættelse af egnede vindmølleområder i tæt dialog med lodsejere, naboer og kommuner. Vi har et stort engagement i at deltage i lokaldebatten, og holde en god dialog med de nærmeste naboer til et område, som er under et planlægningsforløb. Det er for os essentielt at have et godt forløb med de lokale borgere, hvor vi samtidig lægger stor vægt på information samt inddragelse i projekterne. Vi bruger meget tid i lokalsamfundet, hvor vi er lyttende til hvad naboer og lodsejere har af ønsker og ideer til et kommende projekt. Det er samtidigt centralt for et projekt, at der sker stor lokal forankring og opbakning. I lokalområdet bliver vi tit mødt med et "Hej med jer", et par korte ord som fortæller en masse.., - Det at kende, have gensidig tillid, og møde hinanden på et personligt plan betyder meget i de lange planlægningsforløb som projekterne har.